Tak til Solkysten

Nys hjemkommet fra en akut tur til Danmark, hvor jeg har siddet ved min mors sygeseng. Jeg er taknemmelig over, at jeg kunne tage af sted og være der for min mor, som havde brug for assistance. Hun skule bare ikke være alene, og da min bror var på den anden side af jorden og min søster lå brak med influenza, så var jeg hvor jeg allerhelst ville være: med min Mutti. Hun har livet igennem gjort så meget for andre, nu får hun tusindfold igen i kærlige mængder.

Vi mødte faglig omsorg og megen varme, som ikke er en selvfølge. Sundhedssystemet er presset og har effektiviseret helt ind til benet. Trods travlhed var der en ro og særligt overskud til nærvær og menneskelig kontakt både på Rigshospitalet og Hillerød sygehus. Alle implicerede parter fortjener stor ros. Tak til super kirurgen, der sørgede for at fjerne den klump af en kæmpe skjoldbruskkirtel, der pressede på luftrøret, så der kun var 2 mm for luften at passere i. Det var på et hægende hår. Min søde lille mor er nu kommet sig efter en lungebetændelse oveni og er glad tilbage på plejehjemmet, pyhaa. Tak til min dejlige familie for at være der. Det var sammenholdet, der i den grad hjalp os igennem. Tak til messenger, hvor vi på alle tider af døgnet kunne tale sammen, støtte mor og hinanden.

Som mange måtte vide, så ”forsvinder” tiden, når man er på hospital. Mange timer sad jeg og ventede, plejede mor, og mest af alt: Var tilstede. I sådanne alvorlige situationer stemmes taknemmeligheden i mig. Livet er så kort, et af de vigtigste forhold for mig er at stoppe op glædes ved livet, over det privilegium jeg nyder, ved at have min rede på Solkysten i Spanien. Jeg har nydt at komme her siden midten af 1980’erne. Efter endt kandidat eksamen blev det til et par år her fra 1993-95 med fokus på akupunktur, kost og ernæring.

Der er rendt meget vand i åen siden 15. December 2000, hvor flyet landede i Malaga og jeg havde min danske speciallægeuddannelse som praktiserende læge med i bagagen. Jeg startede en såkaldt nulpraksis, dvs. fra bar bund. Langsomt men sikkert var der en herlig genklang for min interesse for livsstilsændringer, kost og ernæring, og hvordan vi holder os raske. En særlig tak går til Magasinet Solkysten, hvor redaktør Per-Ole Dønstrup lavede et interview med mig i juni 2001. Siden har jeg skrevet i Solkysten hver eneste måned. Det er blevet til ca. 215 artikler om mangt og meget indenfor sundhed, vitalitet og velvære. Tak for at læserne tog så godt imod dem.
Læs interviewet her >

Solkysten vrimler med iværksættere og pionerer, som er flyttet ud fra hjemlandet og har etableret sig her og skabt et liv med eller uden forretning. Der er et særligt drive og robusthed blandt os nybyggere, også hvad helse og sundhed angår. Nysgerrighed og vilje gør noget ved sundheden og det at finde muligheder, når udfordringer presser på. Tak for den holdning til livet.

Vi har rigtig mange gode forhold her. Det dejlige klima med masser af udendørsaktiviteter såsom strand- og bjergvandringer, yoga, tennis og golf året rundt, masser af frugt og grønt og ikke mindst den spanske varme omgangstone sætter sit præg på humøret og overskuddet. Det er rart med udvendigt og indvendigt solskin, og jeg kniber mig i armen af glæde over at være her. Jeg er rejsende i sundhed og nyder mit selvskabte privilegium og rede. Tak til alle klienter for at bære over med mig, når jeg er på kursus, rejser og orlov, og kommer tilbage med fornyede tiltag og energi.

Tak til gode kollegaer, der altid har givet en hjælpende hånd.

Tak til alle, der hver for sig bidrager til trivsel og virke her på Solkysten.

Mens jeg sad ved min mor dukkede denne vidunderlige video op, som handler om at være til. (se boksen) Vi er ofte så fokuserede på at rende rundt og gøre. Der er et stigende pres på os i at præstere og performe. Da jeg sad ved min mor, var der kun et der talte, at være tilstede. Nærvær og omsorg er den bedste medicin, der findes. Se videoen >

Så hvad er konklusionen på mit skriv?