image-10

Vand og salt hører sammen i varmen

Før i tiden blev der udleveret salttabletter på skibene der krydsede ækvator, for at undgå saltmangel i den stærke sol for at undgå dehydrering og saltmangel.

Vi har brug for mere vand, når sveden drypper af os. Drik mere vand, i små portioner, tyl ikke en halv liter på en gang, og så undlad at drikke noget i flere timer. Kroppen optager nemlig kun cirka en deciliter væske per kvarter. Det er klogt at fylde lidt på systemet hele tiden i små mængder. Drikker vi større mængder vand uden at få noget salt, tynder vi kroppens saltbalance ud. Når vi sveder, kommer der ikke blot vand men også salt ud af kroppen. Vi har alle prøvet at få den salte sved i øjnene og den smager også salt. Mangler vi salt bliver vi trætte, ukoncentrerede og svimle og det kan også gå ud over hjerterytmen.

Salt er kroppens elektrolytskelet, der er afgørende for væskefordelingen i kroppen og cellemembranernes funktion. Saltmangel er dødelig. Derfor bliver kroppen stresset, når vi får for lidt salt, fx i varmen .

Når vi er trætte og trænger til energi, tager de fleste noget sødt. I virkeligheden er det kroppens råb efter salt!

Vi hører ofte, at salt giver forhøjet blodtryk og væskeophobninger i kroppen. Det er for så vidt sandt, men det er ikke hele sandheden, og salt er ikke bare salt.

Ligesom det hvide, forædlede hvedemel efterhånden indeholder færre og færre næringsstoffer, således har det masseproducerede raffinerede hvide salt, der kun består af natrium og klorid, meget lidt værdi for kroppen. Det kan være skadeligt i overdrevne mængder, og ofte er det endog tilsat blege- og antiklumpningsmidler. Fx er færdigretter rene bordsalt bomber. Og det er her det er på sin plads at advare mod for stort saltindtag. Spis i stedet mineralrigt natursalt.

Salt er livsvigtigt. Til tider har det været sin vægt værd i guld, for salt er essentielt som luften, vi indånder, og vandet, vi drikker.

Kigger vi på historien, har salt af havvand og saltminer altid spillet en vigtig rolle som handelsvare, for vi har brug for salt som mineraltilskud, smags- og konserveringsmiddel.

image-3
Af gamle optegnelser fremgår det, at kineserne for mere end 5000 år siden udvandt salt ved at koge tang. Senere fandt befolkningen i middelhavslandene og ved Det røde Hav ud af, at når solen inddampede havvandet, var der salt tilbage. Dette var starten på fremstilling af salt, og inddampning med solens hjælp som stadig bruges mange steder.

Salt blev også kaldt det hvide guld. De romerske legionærer fik udbetalt en del af deres løn i salt – deres ”salarium”. Heraf stammer det spanske ord salario og det engelske salary, der begge betyder løn. Et engelsk mundheld siger: A good man is worth his salt – dvs. en god mand er sit salt værd.

Medicinsk har salt været brugt som tilskud ved rejser i de varme lande for at undgå dehydrering, og som afføringsmiddel. Mange har hørt om engelsk salt, Glauber salt eller Krushen salt til at sætte gang i en træg fordøjelse.

Når de fine damer ved hofferne dånede, fik de lugtesalt, så de kunne komme til koncepterne igen.

I dag ved vi, at mangel på salt betyder mangel på energi. Vi kan ikke tænke en tanke eller flytte kroppen, uden at der forbruges salt.

Det er ikke noget tilfælde, at vore kropsvæsker har samme saltindhold som havet. Salt er et grundlæggende element, uden hvilket vi ikke kunne overleve. Kroppen indeholder ca. 450 gram, og denne mængde skal vedligeholdes, så vi kan bevare vort gode helbred og gå-på-mod.

Derfor kan det anbefales med salt i kosten. Vejer vi ca. 70 kg, er det ikke ualmindeligt, der skal 5–10 gram salt til dagligt, afhængig af helbred, alder aktivitetsniveau og væskebalance.

Når vi er trætte og trænger til energi, tager de fleste noget sødt. I virkeligheden er det kroppens råb efter salt! Hvis du tager noget salt i stedet for sødt, kan det være, du opdager, at sukkertrangen fortager sig.

image-9

Vælg det rigtige salt

Det er væsentligt at vælge salt med omhu. Gå uden om det raffinerede hvide bordsalt. Det bedste salt kommer fra flere forskellige steder i verden, men det essentielle er, at det drejer sig om ”whole salt”, ”helsalt”, natursalt – dvs. det indeholder mange forskellige mineraler: calcium, kalium, magnesium, mangan, brom, jern, kobber, og ikke blot natrium og klorid som industrisaltet.

Jo flere mineraler, der er i saltet, jo ”rigere” og mere naturligt er saltet. Det bør have nogenlunde samme mineralindhold som havvand, og groft middelhavssalt er godt salt. Ved Salt Lake i Utah dampes saltet ind fra de store saltvandsøer, hvor regnvandet og smeltevandet løber ned i søerne fra de meget mineralholdige røde bjerge. I Himalaya udvindes et særligt mineralrigt salt, der har en lyserød farve pga. disse mineraler. På Læsø fremstilles sydesalt efter de ældgamle principper, hvor særligt saltholdigt havvand dampes ind i store jernkar. Det er særligt rigt på mineraler og den naturlige kalium-iod forbindelse. Tæt ved Hobro har vi en stor salthorst dybt nede i den nudanske undergrund. Herfra bores natursaltet op og sælges som Mariager salt.

Få lidt mere salt på maden i varmen eller lav en saltspray ved at fylde ca. en kvart teske Himalaya i en lille spray flaske og fyld op med vand. Når du bliver træt i varmen tag et sprøjt salt sammen med en kop vand. Salt og vand hører samen.

God eftersommer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Información básica sobre protección de datos (RGPD|LOPD-gdd)

Responsable: DR. PERNILLE KNUDTZON HOLISTIC HEALTH.
Finalidad: Recepción y moderación de los comentarios, e identificación de los usuarios para interacción con ellos.

Legitimación: Consentimiento del interesado.
Destinatarios: No se cederán datos a terceros, salvo obligación legal.
Derechos: Acceder, rectificar, limitar y suprimir los datos, entre otros, así como presentar una reclamación ante la autoridad nacional de control, como se explica en la información adicional.
Información Adicional: Puede consultar la información adicional y detallada sobre Protección de Datos en nuestra “Política de Privacidad”.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit