Midt i en opvågningstid

Den nordiske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen skrev sit sidste værk

”Når vi døde vågner” i 1899. Dramaet handler om at gå igennem tilværelsen som ”levende døde”, og kun for sent vågne og opdage, hvad der er forspildt. De vågnede dog og fik et par åndedrag af liv.

Det minder mig lidt om vor færden på vor skønne jordklode i disse tider. Vi er i afslutningen af menneskets materielle profit og forbrugsfest periode, og jeg er fuld af håb for, at vi vågner op – inden vi dør – i et bevidstheds-kvantespring til en ny og rarere verden. Noget må dø, for at andet kan opstå, og dermed er der intet forspildt…..når vi altså vågner.

Lad os dykke ind i spændende aspekter omkring livet og døden.

Hver død er i sin essens hellig og fredfuld. Døden er en overgang.

Læge Zach Bush har reddet liv på intensive afdelinger og hospice og været vidne til dødsprocesser hos mange mennesker i alle aldre. I interviewet med Rich Roll berører han livet, bevidsthed og navnlig vort forhold til døden (findes på YouTube: Complete Acceptance, ”The Best Monologue EVER: Zach Bush, MD, Rich Roll Podcast”).

Her kommer mine inspirationer fra Dr. Zach:

Hvis vi ikke forbinder os med naturen igen, vil vi simpelthen ødelægge jordkloden.

Vi er kommet langt væk fra den naturlige livscyklus – vi fødes, lever og dør. Døden er blevet steril og foregår oftest på sygehuset, på intensiv afdeling, hvor patienter ligger med slanger og rør og håndteres af plejere, eller foregår i film og på TV. Distancen til døden har gjort, at den er blevet defineret som endelig, som et slutpunkt. I sine mange år med patienter oplever Zach tvært om døden som en massiv udvidelse af bevidsthed, af virkelighed, af rum og i sidste ende af kærlighed.

Han mindes en vagt, hvor han bragte tre patienter i hver sin alder tilbage til livet, en ældre præst, en midaldrende mand og en ung dreng. De spurgte ham: ”Hvorfor fik du mig tilbage?” De fortalte den samme historie om hvidt lys, følelse af ekspansion og at de følte sig fuldstændig accepteret for første gang i deres liv!

Det er ganske spændende beretninger. I det øjeblik vi går over, bliver vi omfavnet af – og i – universel kærlighed, vi er nok, vi er fuldstændigt accepterede.

Her på jorden slår vi os selv ihjel, men hvad nu hvis, vi behøver døden og dødsøjeblikket til at transformere os? Til at give slip på forudfattede meninger om, hvordan det er at være menneske?

Vi har mulighed for genfødsel, fordi død ikke er et slutpunkt, det er en transformation, en udvidelse ud over grænserne for vort biologiske hylster.

Hvis vi transformerer os FØR vi dør, så vil vi forholde os til livet fuldstændigt anderledes. Vi vil leve i anerkendelse af, at vi er dem vi er. Vi vil kigge hinanden i øjnene, jeg er mig, du er dig, og være fuldstændigt accepterede. Vi lever, og vi lever sammen med 7 milliarder mennesker, som dukkede op på planeten i denne tid. Der er nok energi og føde til alle, hvis vi griber det helt anderledes an. Vi har brug for at genopfinde alting. Vi er alle kreative troldmænd og troldkvinder, og i særlig grad de unge mennesker. Tak til Zach for dødsens livgivende inspiration.

Transformation kan ske, lige før vi dør. ”Når vi døde vågner” – og opdager, at vi er meget mere end det fysiske, vi er lys og kærlighed, og vi bærer optimisme og håb, vi er den nye verden, vi er dem vi har ventet på.

Jeg er simpelthen så stolt og ydmyg over at leve i denne fantastiske opvågningstid – midt i bevidstheds-kvantespringet.

Hold af, hold ud, hold sammen