Kroppens syrebasebalance

Vi har lige afsluttet endnu et 7-dages Intensivt Juice Retreat på den gamle mølle uden for Mijas.

Det at komme ned i gear og give os selv et pusterum gør den vildeste forskel. Højdespringeren i vægtregulering smed 5,6 kg, og de fleste af de øvrige deltagere mellem 1 og 5 kg. De, der ville tage på, fik mere sul på sidebenene og humøret, overskuddet og energien steg hos alle.

Det er klart at 7 dage på basedannende, plantebaseret kost og navnlig juicer, masser af ioniseret vand med pH over 8, meditationer, vejrtrækningsøvelser, Body SDS træninger hver dag, Body SDS behandlinger, foredrag om kost og krop, masser af hvile, skønne gåture, en tur i poolen, infrarød sauna, hop på trampolinen, inhalation af iltberigende naturstoffer og en tur på vibrationstræneren gør en forskel. Det er alle tiltagene tilsammen, der giver dette boost, som deltagerne har glæde af i mange måneder fremover, ja for livet!

En af måderne vi holder øje med hvad der sker i kroppen er ved at måle pH i urin og spyt hver morgen. Derfor vil jeg gå mere i dybden med syre-basebalancen.

Tilbage Til Basis(k)

De fleste har prøvet at have ømme muskler efter hård træning. Disse syreophobninger forsvinder efter et par dage, når balancen er genoprettet. Ved længerevarende fysisk eller psykisk belastning slides basereserverne, og vi bliver trætte, anspændte og mangler energi.

Kroppen er designet til at fungere ved neutral til svag basisk syre-baseværdi. Når vi bruger kroppen, dannes sure affaldsstoffer, der i bedste fald neutraliseres og udskilles. Alle kroppens væsker indeholder syrer og baser, og mange organer deltager i den fintfølende regulering.

Balanceforstyrrelser(k)

Flere faktorer skubber til syre-basebalancen, men oftest er det overvægten af syredannende mad og drikke. Ved masseproduktionen af fødevarer tabes mange af de basiske mineralforbindelser, som normalt neutraliserer syren. Ikke blot for lidt motion, men også for megen bekymring, arbejde, stress, alkohol, tobak, søvnmangel, overfladisk vejrtrækning, miljøgifte og medicin giver syreoverskud.

Klogt er det at stoppe op, holde en pause og lufte affaldsstoffer og syreophobninger ud. Fortsætter vi derudaf uden at rehabilitere, tærer vi på reserverne. Vi bliver trætte, nervøse, har uro i kroppen, led- og muskelsmerter, lav tolerancetærskel, manglende stramhed i hud og bindvæv, cellulitis og stress.

pH- værdien påvirker alle funktioner i kroppen, bl.a. enzymerne, der ændrer struktur og funktion i det sure miljø. Det går ud over cellernes stofskifte, og fødevareoptagelsen bliver ringere. Ilttilførslen til væv og celler nedsættes, og derved starter fermentering og forrådnelse i det små – men dog med vidtrækkende konsekvenser. Vi ældes simpelthen hurtigere.

Nogle forskere har den opfattelse, at en kronisk oversyring af vævene kan vække og vedligeholde en række stofskifterelaterede sygdomme, f.eks. fibromyalgi, reumatiske lidelser, migræne, gigt og nyresten. Lokal oversyring kan også være årsag til eksem, mave-tarmsygdomme, hjerte-kredsløbs-sygdomme, sukkersyge og cancer.

Kroppens buffersystemer(k)

Kroppen gør, hvad den kan for at opretholde ligevægten. Stoffer, der optager og frigiver den overskydende syre, kaldes buffere. De sørger primært for, at ændringer i pH øjeblikkeligt bliver udlignet, da blodets pH må holdes konstant. Den vigtigste buffer er bikarbonat. Det er en base, der kan binde en syre (H+). Derved opstår der konstant kulsyre i cellerne, der deler sig i kuldioxid og vand. For hvert syremolekyle kobles en tilsvarende base på. Herved opstår et neutralt salt, der ikke belaster kroppen og kan udskilles uden problemer. Syreudskillelsen sker primært via blodet og lungerne, hvor kuldioxid åndes ud. Bindevæv og lymfesystem dræner også syren væk. Gennem huden fordamper overskuddet, men nyrerne er den største pH-regultator. Derfor er det vigtigt at drikke rigeligt vand, for at de kan arbejde.

Umættede olier fungerer også som buffer. Dvs. tilskud af omega 3,6 og 9 kan være med til at neutralisere syreoverskud.

Er bufferkapaciteten ikke tilstrækkelig, kan det være nødvendigt at trække på reserverne. Det største lager af basedannende mineraler er i vore knogler, ca 1,15 kg ren kalk. Til tider kan det være nødvendigt at trække på knoglernes basereserver. Det er dog ikke et lager, vi bør bruge til at neutralisere syre, da vi kan risikere at knoglernes struktur bliver svag med risiko for knogleskørhed.