Kroppen er grundlæggende din ven

Kroppen er grundlæggende din ven

I klinikken kom en erhvervsdriftig yngre herre med akut hold i ryggen. Han havde bukket sig ned efter sin taske – smak sagde det så – og han lignede et forvredent syvtal.

Han kom på briksen og fik lindring med akupunktur og massage. Han klagede over, at ryggen lavede problemer ret ofte, og at han derfor var uarbejdsdygtig i flere dage. Det havde han ikke tid til.

Det kneb med at få sig bevæget. Der var mange timer bag skrivebordet, i bilen og i flyet, når forretningsrejserne kaldte. Han følte sig lettere presset af nogle udfordringer på hjemmefronten. Da fløj det over mine læber: ”Hvad er det mon, din ryg prøver at fortælle dig?”

Skruer vi tiden tilbage til 1970’erne var der flere pionerer på den danske sundhedsarena. En af dem var Julia Vøldan, som nok er mest kendt for sit kursted, hvor hun bl.a. tog gigt- og cancerpatienter i behandling, og for sin plus-minus-balance/syre-base-balance. Lad os se på hendes syn på sygdom og sundhed, her fra ”Ny Tid og Vi” 1978:

“Den almindelige opfattelse af sygdom er nærmest, at det er en fjende. Vi kan bare tænke på mange af de ortodokse sygdomsbehandlinger, hvor lægerne bruger kniven, sprøjter med gift eller anvender farlige stråler, så de selv må beskytte sig bag tykke blydøre. Det er at skyde med skarpt på en fjende; men det glemmes, at den indbildte fjende befinder sig i en levende menneskekrop. Hvad sker der vanligvis, når man skyder med skarpt på nogen? Jo, enten skader man dem, eller også ødelægger man dem…

Gennem mit arbejde med plus-minus/syre-base-metoden har jeg fået et helt andet syn på sygdom, end lægen har. Jeg betragter sygdom som menneskets advarende ven, en ven som hjælper mennesket til at redde livet ved at bevare livsenergien. Mennesket er at ligne med et elektrisk batteri, som har en plus- og en minuspol, men hvor den ene pol er foranderlig alt efter, hvad man spiser og drikker. Man kan spise og drikke sig til to ens poler, altså to plus-poler eller to minus-poler, og så kan kroppen ikke eksistere, uden at den opretter en ny kunstig sygdomspol med den manglende elektriske ladning. Bortopereres denne sygdomspol, vil kroppen straks prøve at danne en ny sygdomspol, såfremt den syge ikke radikalt forandrer sin levevis. Tænk på det store antal kvinder, som efter bortoperation af et bryst får en ny knude i livmoderen, eller som efter bortoperation af livmoderen får en ny knude i bryst eller andetsteds.