“Når du bevæger dig friere, har du det bedre. Når du har det bedre, forbedres hele dit liv!”
Inden du begynder at spille på harpen, lærer jeg dig, hvordan du sidder, trækker vejret, bruger dine arme og hænder, ja, der er faktisk musikforbud i den første tid. Det er om, at du får en teknik, hvor du slapper af, og der er flow i kroppen, både før under og efter du spiller.

Det var beskeden fra min harpelærer sidste sommer og jeg jublede af fryd. Det er lige noget for mig. De første mange lektioner handlede om, hvordan jeg stod, gik, sad, rejste mig, lagde mig, trak vejret og ikke mindst, hvordan jeg holdt min nakke, skuldre og arme frie og afslappede. Hver lektion startede med 10–15 minutters fokus og retningsøvelse, hvor vi gennemgik jordforbindelsen, hvordan jeg sad på stolen, retningen op igennem rygsøjlen, hvordan jeg holdt hovedet opad og frem, så nakken var fri, og derved sank mine skuldre ned på deres plads.

image-1
Skuldre har det med at krybe helt op i nakken, og jeg siger bare… så gør det hurtigt mega nas, når man spiller på harpe. Når skuldrene hænger frit forplanter det sig ud i arme, håndled og hænder, som er bløde og afslappede. Derved bliver anslaget præcist og former tonernes klang.
Når kroppen slapper af, lyder harpespillet bare bedre. Det er koncentreret afslappelse.
Retningsøvelserne er udviklet af Frederick Matthias Alexander, født i Australien i 1869. Han var skuespiller, men fik tidligt i sin karriere problemer med sin stemme. Han overvandt sine problemer ved at træne sin kropsbevidsthed, så hovedet kan “balancere frit” på den øverste nakkehvirvel, og dermed frigøre ubevidste vanespændinger.
Alexanderteknikken er en metode, som kan gøre den enkelte mere opmærksom på balance, holdning og bevægelse, både i dagligdagens aktiviteter og i specialiserede aktiviteter såsom stemmebrug, instrumentspil, dans og sport.
Når vi er i stressede situationer har de fleste en tendens til at spænde kroppen sammen for at passe på den.

Alexanderteknikken kan gøre os bevidste om vores reaktionsmønstre og muskelspændinger og lære os at skelne mellem nødvendige og unødvendige reaktioner. Teknikkens formål og perspektiv rækker langt ud over afspænding og kropsbevidsthed. Dens mål er at sørge for, at sindets og kroppens potentialer udnyttes optimalt.

image-7
Øvelserne gav ikke kun pote i harpespillet, men har øget min bevidsthed om at slappe endnu mere af, når jeg kører bil, går tur, vasker op, sidder med computeren mm.

Da jeg havde besøg af min niece, faldt det naturligt at lade hende stifte bekendtskab med Alexanderteknikken. Her fortæller 24-årige Amalie om sin oplevelse:

”Første gang jeg blev introduceret til Alexanderteknik var jeg meget skeptisk. Tanken om, at det at lægge sig på gulvet med hovedet på en bog og tænke på punkter i kroppen, skulle hjælpe mig med mine rygsmerter, var meget svært at tro på. Jeg er en meget høj pige, og har haft problemer med min holdning siden jeg var 14 år. Det har altid været svært for mig at holde ryggen rank, fordi jeg skulle passe sammen med mine lavere veninder, og derfor faldt sammen i ryggen for at være med. Der er gået mange år, hvor den dårlige holdning er fulgt med, og det har resulteret i rygproblemer.

Det vigtige ved Alexanderteknikken er afslapning, så er det nemmere at fokusere. Det var svært i starten, da jeg ikke havde slappet af i rygmusklerne på den måde før. Det er ikke ofte, man finder sig selv liggende på gulvet med hovedet på en tyk bog. Der skete ting i min nakke og ryg, som jeg aldrig havde følt før. Det var vildt fascinerende, at der skulle så lidt til. Der gik et par uger, så mærkede jeg, hvordan kroppen løsnede sig mere og mere ved, at jeg lå og fokuserede på den, en slags aktiv afslappelse. Min holdning har ændret sig. I dag laver jeg Alexanderteknik hver anden dag ved at ligge på gulvet i 10 minutters tid og fokusere på min krop. Jeg bruger tid på den og taler pænt med den. Det er utroligt, hvor godt det føles at mærke efter på den måde. Nu spørger venner og familie, om jeg er blevet højere, og så siger jeg: ”Næ, jeg har bare fået bedre holdning takket været Alexanderteknik”. Jeg har lært min familie det ved, at vi alle lå ved siden af hinanden og jeg fortalte fra start til slut, hvordan de skulle fokusere. Det er den mest succesfulde teknik, jeg nogensinde har prøvet, og så er det nemt. Vær ikke skeptisk, det virker med tiden. Der er klar anbefaling herfra!”
image-8
image-11
Kom til workshoppen den 19. september kl. 14-18 i klinikken og oplev, hvad enkle øvelser kan gøre for dit velbefindende og kropsbevidsthed. Min lærer Germana Gomez underviser på engelsk. Der er begrænset antal pladser. Fremadrettet bliver der regelmæssig undervisning i klinikken. Hør nærmere 678253510, vitafakta@vitafakta.es.
Eller læs: Alexander Technique in Everyday Activity: Improve How You Sit, Stand, Walk, Work and Run af Sean Carey

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Información básica sobre protección de datos (RGPD|LOPD-gdd)

Responsable: DR. PERNILLE KNUDTZON HOLISTIC HEALTH.
Finalidad: Recepción y moderación de los comentarios, e identificación de los usuarios para interacción con ellos.

Legitimación: Consentimiento del interesado.
Destinatarios: No se cederán datos a terceros, salvo obligación legal.
Derechos: Acceder, rectificar, limitar y suprimir los datos, entre otros, así como presentar una reclamación ante la autoridad nacional de control, como se explica en la información adicional.
Información Adicional: Puede consultar la información adicional y detallada sobre Protección de Datos en nuestra “Política de Privacidad”.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

clear formSubmit