Hvilken menu serverer du for dine celler?

Cola Junkien

Hovedpersonen i denne historie har ikke selv søgt hjælp i klinikken. Det er en barsk historie, men den bringes med forældrenes fulde opbakning. For – som de siger – der er stof til eftertanke.

Han var til læge i sit hjemland pga. mavesmerter. Forskellige undersøgelser afslørede et mavesår og ”et eller andet” med bugspytkirtlen, som ikke var i orden. Problemet var ikke alkohol, for han drak ikke i synderlig grad.

På daværende tidspunkt var han ikke interesseret i at gøre noget ved problemet, udover at tage piller for mavesåret. Han gav i øvrigt pokker i det, og flyttede til Costa del Sol, hvor han arbejdede som kok på et af de store hoteller vest for Málaga. Han var dygtig og gjorde hurtigt karriere. Mødte en sød pige og flyttede sammen med hende. Levede livet, og var øjensynligt tilfreds.

Når han besøgte sine forældre, der også boede på kysten, tog han ofte på fisketur med en medbragt six-pack – nej, ikke øller, men en six pack med colaer, og vel at mærke de store flasker. De var alle drukket, når han stolt kom hjem med dagens fangst og – som den dygtige kok, han var – overraskede forældrene med sine fantasifulde tilberedelser.

Selv spiste han ikke med. ”Senere,” sagde han. Dette svar havde han givet et utal af gange i løbet af sin opvækst, og næste dag stod hans portion stadig urørt i køleskabet.

Faderen fortalte, at når de mødtes på en bar over en kop kaffe, så havde sønnen tømt den første cola og bestilt en til, endnu inden de andre nåede at røre sukkeret rundt i kaffen.

Skulle der skulle festes i byen, holdt han sig til colaerne – og havde det lige så sjovt som de andre, der drak alkohol. Han var slank, passede sin kæreste, sit arbejde og nød fisketurene.

Dagens menu for denne chefkok var colaer og cigaretter. Han fik sin sult stillet med sukkeret i colaerne, koffeinet kvikkede ham op, og samtidig nedsatte cigaretternes nikotin sulten.

Hjernen lever af sukker, og er den tilfreds, så stopper sult-fornemmelsen efter mad, der skal bygge muskler, knogler, hud og indre organer op.

Ved disse cola transfusioner skete der en konstant aktivering af kroppens insulin, der prøvede at regulere sukkeret i blodet. Da koffeinet tillige rullede i årerne, pressedes og stressedes kroppen til hele tiden at omsætte sukkeret. Dette påvirkede på længere sigt kroppens kamphormoner, der blev trætte. Hans krop blev mat og udtæret, fordi den kun fik sit quick-fix og ingen næring til opbygning. Kort sagt: Sukkeret og koffeinet giver umiddelbart velvære, men udmarver kroppen på længere sigt.

I koma

Pludselig blev han akut indlagt med mavesmerter og blodige opkastninger på Universitetshospitalet i Málaga. Han havde fået endnu et mavesår, og denne gang var hans bugspytkirtel og lever alvorligt skadet. Han gik i koma og var i respirator i nogle uger.

De bedste eksperter forsøgte alt for at lukke hullet i hans mave, men vævet var skørt og porøst, så det var ikke nemt. Han fik den ene blodtransfusion efter den anden, men blodet løb lige igennem. Lægerne prøvede som sidste udvej at ”cementere” hullet i håb om, at kroppen var i stand til at reparere sig selv. En overgang så det ud til at lykkes. Han kom noget til hægterne, og det første, han ønskede efter at være kommet ud af respiratoren, var – en cola!

Da han på dette tidspunkt – efter intravenøs pleje og kunstig ilt-tilførsel – var i en nogenlunde stabil tilstand, rejste forældrene til hjemlandet, hvor de havde et uopsætteligt ærinde. To dage efter afrejsen fik de en opringning om, at sønnen havde fået et tilbagefald og var gået bort. Han blev 35 år.

Lægerne forklarede senere, at hans væv efterhånden var blevet så mørt og skørt, at det simpelthen ikke kunne hænge sammen mere, og at årsagen var de mange cola’er.

Mange af os har gjort eksperimentet med at lægge en mælketand ned i cola natten over, for næste dag at opdage, at emaljen – og i nogle tilfælde hele tanden – er borte. Den unge koks historie er et ekstremt eksempel på, hvor galt det kan gå, når cola bliver en livsstil og et næringsmiddel.

Han kunne godt have lært at leve med sine colaer og ikke af dem. Det er faktisk muligt at skræddersy en sund og nærende kost, hvor der samtidig er plads til udskejelser, samtidig med at kroppen får den nødvendige næring. Der må dog tages hånd om det i tide. Det er den daglige menu, der afgør hvordan dine celler og dermed dit væv har det, sammen med hvad du føler og tænker. Mærk efter hvad du kan lide og hvad dine celler har brug for – går de to ting hånd i hånd, sikrer du dig en vital menu til hverdag og til fest.