Gør minusdage til Plysdage
”Gør minusdage til Plysdage” var overskriften på et interview med skuespiller og tv-vært Thomas Mygind. Tankevækkende. Måske husker du historierne om Peter Plys, der levede i 100-meter skoven sammen med sine venner bl.a. Æseldyret, Ninkaninus og Grislingen? Dem er jeg selv vokset op med, og selv om historierne var for børn, var der visdomsord og pointer for alle aldre.
“Gør minusdage til plusdage” – sagde tampax-sloganet – men hvorfor ikke til Plysdage? For ofte er det ikke problemernes og udfordringernes karakter, men hvordan vi tager dem, der gør forskellen. Dette er ikke ment moraliserende overfor nogen, slet ikke dem der har det svært på grund af omstændigheder, som vi ikke altid selv er herre over. Det er ment som inspiration til at gøre en forskel i dagligdagen.
Find nye veje
Hvad har Peter Plys med sundhed at gøre? Fundamentet for om vi lykkes med sundhed, familie, forretning m.m. bunder som oftest i hvilken tilgang, holdning og attitude, vi har og tager livet med. Det vi gør, det vi siger, måden vi siger det på, og hvordan vi ser ud. Nogle mennesker er “dystertryner” og eller “negaholikere”, som ser det negative og rædselsfulde i situationen, ligesom Æseldyret i Peter Plys fortællingerne. Æseldyret siger: “ God morgen, hvis det da er en god morgen, hvad jeg tvivler meeeeget på!” Dette i modsætning til Peter Plys, som ikke ser problemer, men kun spændende udfordringer. Der er altid en udvej for Plys, hvorimod Æseldyret kun ser blindgyderne.
De menneskelige Æseldyr er grundlæggende af den opfattelse, at det er andres skyld. ” Der var nogen der skubbede” sagde Æseldyret da han faldt i vandet og var overbevist om, at han var offer for en sammensværgelse. Mygind kalder det for ”kronisk stalimi”– en latinificeret forkortelse for stakkels lille mig! Plys’ holdning er helt anderledes. Han bruger ikke krudt på at undskylde, hvorfor noget ikke gik, som det var planlagt. Han finder nye veje. Æseldyret spørger ”hvorfor” og Plys siger ”hvorfor ikke” og ”hvordan”. Æseldyret er ligeglad og Plys er lige glad – i to ord. Heri ligger forskellen, der gør forskellen!
De vandrer længe rundt. Til sidst bliver de enige om at lede hver for sig og Ninus går i én retning. Tilbage sidder Plys og Grislingen. Efter en stund siger Plys, at nu kan de godt gå hjem, hvortil Grislingen overrasket udbryder: ”Kender du da vejen?” ”Nej”, svarer Plys, ”men der er tolv honningkrukker i mit skab og de har kaldt på mig i de sidste timer. Jeg kunne ikke høre dem tydeligt før, fordi Ninkaninus blev ved med at tale, men hvis ingen siger noget undtagen de tolv krukker, så tror jeg at jeg kan finde ud af, hvorfra de kalder!” Hvorefter de i stilhed gik hjem.
Dette betyder langt fra at vi skal være overbegejstrede og sige ja til alting. Hensigten er at vi bliver bedre til at lytte til vore indre “honningkrukker” og mærker efter, hvad der føles godt og sandt. Her er det godt at stoppe op, trække vejret dybt og være i kontakt med sig selv, så vi kan høre vore indre honningkrukker kalde.