Fordybelse

Som flere læsere vil vide, droslede jeg også gevaldigt ned i klinikken i efteråret 2017 og fokuserede mere på undervisning med workshops og intensive Retreats i Spanien. Det gjorde godt at geare ned og mærke efter.

Denne rejse indad førte mig sidste sommer til et kursus ”Vejen hjem er vejen frem” og her blev det helt tydeligt, at det var fint med at geare ned og mærke efter, og nu var næste trin at nære og gøde indre forhold. Hver gang jeg blev bedt om at fokusere på mit hjerte, hørte jeg en fin harpemusik og kunne ligefrem ”se” en kvinde sidde og spille harpe – ja, inde i mit hjerte. Der var en ro, nænsomhed og vækst her, som var mig bydende at følge. Kort tid efter havde jeg fundet frem til en underviser og ventede ”tålmodigt” på, at sommerferien var slut, så jeg kunne begynde undervisningen. Jeg blev ringet op af min lærer, som sagde, at jeg skulle forberede mig på, at den første tid handlede om, hvordan jeg sad, trak vejret, kunne slappe af i kroppen, kort sagt det handlede om hele tilgangen til at spille, før der var fokus på at spille musikken.

Jeg jublede af fryd, det var lige noget for mig. At kunne få lov til at fordybe mig i, hvordan jeg holdt mit hoved, hvordan jeg satte mig og rejste mig fra en stol og hvordan fokus på at gøre nakken lang og fri virkelig hjalp mig. Jeg lavede retnings-øvelser og fik opgaver med hjem, f.eks. at holde mere afslappet på rattet, når jeg kørte bil. Jeg gik med friere skidt på stranden, ja selv opvasken foregik med skuldrene længere nede end før. Jeg arbejdede med min holdning og fik løsnet gamle spændinger i tunge og kæbe.

I starten ville min tunge hjælpe til, når jeg tog nye greb på harpen, og når det var noget nyt og svært, bed jeg tænderne sammen. Min tandlæge havde tidligere påpeget, at jeg bed tænder, hvilket jeg havde svært ved at relatere til. Nu fattede jeg det. Jeg fik tungeøvelser, som i den grad slappede min tungerod og hals af. Det er en fryd. siger jeg bare. Tænk, det at række tunge, rulle tunge og sige mærkelige lyde kan ændre så meget, og tænk at det har betydning for ikke blot mit harpespil, men også min dagligdag. Hele magien i disse øvelser er jo at blive opmærksom på selv de bitte mindste spændinger og så kunne give slip, for så lyder tonen på harpen bare så hel og smuk.

Nu sidder jeg og nyder hvert et anslag og erfarer, at jeg tydeligt kan høre forskel på, om jeg har gjort mit forarbejde grundigt, inden jeg sætter fingrene på strengene. Jeg starter med mine retnings-øvelser og mærker nakken blive fri og lang og skuldrene hænge frit i luften og armene løfter sig, fordi fingrene søger op. Den ene hånd slapper af, mens den anden slår strengene an, og omvendt. Bare det at slå en streng an og høre denne smukke lyd, det går gennem marv og ben og jeg mærker en rislende lykke og nogle gange triller tårerne ned ad mine kinder – jeg bliver rørt. Én smuk tone, en vibration, som i den grad giver genklang indeni og som en nøgle åbner mit hjerte og min glæde.

Her forbinder jeg mig med min kærlighed, glæde og kreativitet, og jeg si’r det bare… det er slet ik’ så ringe endda.

Jeg, som er Rejsende i Sundhed, nyder i den grad, hvordan fordybelse og det at give sig hen til mit stille indre kald, har bragt mig dybere ind i mine inderste lag og dybere ind i glæden. Harpen har åbnet til et indre rum i mig. Jeg ser frem til at dele mine erfaringer og nye viden med lyd og musik et sted ude i fremtiden.