Et liv på vores planet

Ovennævnte er David Attenboroughs indledende bemærkninger i sin seneste bog ”Et liv på vores planet”, som også er filmatiseret (Netflix). Måske kan du høre hans karakteristiske stemme og levende fortællestil for dit indre øre, eller lade dit indre blik fremkalde et af de mange naturprogrammer, som han igennem sit 94 år lange farverige liv har været vært på, hvoraf Livet på Jorden (1979), Den Blå Planet (2006) og Vores Planet (2019) nok er de mest kendte. Jeg er vokset op med Davids naturprogrammer og har altid været fænget af hans smittende nysgerrighed og kærlighed for naturen.

”Et liv på vores planet” giver et samlet øjebliksbillede af det globale tab af natur i løbet af et enkelt menneskes liv. Samtidig bringer den et stærkt budskab om håb for fremtidige generationer, når David giver sin vision og sit bud på løsninger, der kan hjælpe med at redde vor planet fra katastrofen.

Både bogen og filmen har lagret et solidt, kærligt og handlekraftigt indtryk i mit system, og jeg er ikke den samme i verden bagefter.

Jeg forstår, hvor vi står, jeg er ikke bange, jeg kan gøre noget ved det, og jeg føler mig styrket. Derfor disse linjer.

På mesterlig vis tager David os i hånden og dokumenterer, hvordan vi mennesker i jagten på vækst og goder, har gjort den vilde natur tam, ryddet skove, udpint jorden, overfisket havene og forurenet i en sådan grad, at vi nu er på kanten af kollaps. Vi har løbet jorden over ende, og erstattet det vilde med det tamme. Han serverer dette samlede overblik baseret på fakta uden drama, udskamning eller fordømmende historier. Han taler til dig og mig direkte, så jeg bliver bevidst om min egen rolle i jordens forfald. Herefter er det svært at fortsætte uvidende. Kendsgerningerne står klare: Vi står over for udslettelse af os selv som art, hvis ikke vi ændrer kurs og lever i pagt med naturen.

Vi starter i byen Pripjat i Ukraine. Her står tomme boligblokke, skolestuer og hjem, der er forladt i hast i 1986, da en reaktor på atomkraftværket i Tjernobyl sprang i luften. Det var en menneskelig fejl, som forårsagede en af nutidens største miljøkatastrofer. Siden har byen ikke været beboet af mennesker, men her femogtredive år efter, er der masser af liv: Træer, buske og dyrelivet har indtaget byen, blot ingen mennesker. Naturen kan sagtens overleve menneskelige fejltagelser.

David inspirerer til, at vi tænker i helhed, og at vi er i samspil med naturen. Vi er ikke adskilt, således at der er jorden og så os. Nej, vi indgår sammen i og med naturen, vi indgår i et balanceret økosystem. Vi har bare ”ladet som om”, vi var overordnede. Den vilde natur i selvregulerende habitater, f.eks. regnskove, koralrev eller store savanner, krymper med alt for hastige skridt og vi bliver flere og flere, der forurener mere og mere.

Her et andet faktum: Ud af den samlede fuglemasse på planeten er 70% i dag husdyr. Størstedelen er høns og kyllinger. Vi spiser 50 milliarder af dem om året og mange af dem fodres med soyabaseret foder, som er dyrket i områder, der er ryddet for skov. 96% af samtlige pattedyr består af menneskene og dyrene, vi spiser. Køer, grise og får udgør 60%. Alle vilde dyr lige fra mus til hvaler udgør blot 4%.

Sådan gør vi verden vild igen: Revolution Rewild Nature

Davids konkrete handleplan er at gøre verden vild igen, og hermed rette op på økobalancerne og biodiversiteten.
Her kommer et uddrag af de vigtige sager:

Fra vækst til trivsel

I et samfund, der måles på økonomisk vækst som succeskriterium, er det indlysende, at der må nytænkning til, ja endda en ny livsanskuelse. Det handler om trivsel i vore biosystemer. F.eks. ændring af økonomiske styresystemer fra Bruttonationalprodukt (BNP) til ”Happy Planet Index”, som er et bud på at kombinere et lands økologiske aftryk med menneskeligt velbefindende, såsom forventet levealder, lykkeniveau og ligheder i samfundet.

Et skifte til ren energi

Fossile brændstoffer pumper CO2 ud i atmosfæren. Vi har under et årti til at skifte til rene energikilder, f.eks. sol, vind, vand og jordvarme.

David foreslår kulstofafgift for CO2-udledning, for at stimulere forskerne til gennembrydende og hurtige opfindelser af ny teknologi til at formindske udledningen.

Gør havet vildt igen

Det nytter ikke hovedløst at spise den sidste fisk og så regne med, at der kommer flere. Derfor oprettes fangstfri zoner for at genoprette bestanden. Statsstøttet rovfiskeri stoppes, og de internationale farvande gøres til fangstfri zoner. Dette er lykkedes i Mexico, hvor et 7.000 hektar stort kystområde i 1995 blev gjort til fangstfri zone. Efter ti år kom hajerne tilbage. Efter femten år var mængden af liv steget med 400%, og der var masser af fiskestimer, og derved masser af fisk at fange.

At fylde mindre

Moderne dyrkning af jorden, hvor vi gøder, sprøjter med pesticider og kunstvander, er ikke i balance med jorden. Kigger vi på regenererende landbrug, er det en billig og effektiv måde at gøre udpinte jorde levende igen ved at rotere afgrøderne på markerne. Læg hertil by-landbrug, dyrkning af planter i vand, vertikale landbrug af f.eks. bladgrønt, som belyses af LED lys drevet af vedvarende energikilder.

Kort transport af vore fødevarer er en af de helt store miljømæssige besparelser, som er værd at satse på. Det giver ikke miljømæssig mening, at vi året rundt har vænnet os til at sætte tænderne i friske jordbær og bananer, som er transporteret fra den anden ende af jordkloden. Spis i videst muligt omfang lokalproduceret sæsonfrugt og -grønt.
Plantebaseret kost kommer i fremtiden til at indtage en større plads på menukortet. Opdræt af dyr til kødspise er rent miljømæssigt en meget bekostelig affære. Alternative proteiner fra korn, bælgfrugter, nødder, insekter eller fremdyrkede proteiner er hastigt på vej ind på markedet.

Vi kan således brødføde os selv på langt færre jordarealer og derved mindskes vort forbrug af energi og vand.

Rewilding af kloden

Det står helt klart, at det er bydende nødvendigt at stoppe al skovrydning med det samme. Jordens sidste små og store skove, regnskove, vådområder og græsstepper er reelt ubetalelige.

Det er lykkedes flere steder at få skovene til at gro igen. F.eks. i Costa Rica, hvor halvdelen af arealet var skov for hundrede år siden. I løbet af 1980’erne havde uhæmmet skovfældning reduceret skovarealet til en fjerdedel. Staten trådte ind og støttede genbeplantning og på bare femogtyve år er skoven vokset og dækker igen halvdelen.

Et andet godt eksempel på øgning af biodiversiteten er genindførsel af ulve i Yellowstone Nationalpark i 1995. Ulvene jagede de store hjorteflokke, som ændrede deres adfærd, de flyttede sig mere rundt og blev ikke hængende bestemte steder. Dette fik træer og buske til at vokse og dermed skabe skygge og plads til flere levende organismer, flere arter kom til.

Befolkningen

Vi bliver flere og flere mennesker på vor smukke planet, hvilket stiller endnu større krav til, at vi lever i harmoni med naturen. Faktum er, at vi overforbruger med 1,7 gange mere, end jorden kan regenerere på et enkelt år. Det går selvsagt ikke. Vi deformerer simpelthen Jordens belastningsevne ved at æde os igennem hovedkapitalen af ressourcerne. Derfor vil det hjælpe, at vi udjævner befolkningstilvæksten. Når alle får en fair og anstændig levestandard med uddannelse og hygiejne og trivselen dermed stiger, reguleres befolkningen af sig selv, folk får simpelthen færre børn. En verden i balance, hvor vi har ren energi, mere plantebaseret mad, bæredygtig produktion af træ, fisk, kød, ja alle fødevarer, mindre affald, reparation af apparater i stedet for køb og smid væk, meget mere genbrug, så vil det være en renere og mere faunarig verden at leve i. Ved mindre forurening nedsættes antallet af syge.

Et nyt harmonisk liv på vor klode kræver en global indsats, og vi har gode eksempler på, at vi både kan, og at det nytter. I 1986 enedes verdens hvalfangere om at stoppe slagtning af alle hvaler. Det var ikke uden sværdslag, men faktum er, at efter oprettelsen af et halvtreds millioner kvadratkilometer hvalreservat i Sydhavet i 1994, er hvalbestanden siden steget støt. Ligeledes med beskyttelsen af bjerggorillaer i Central Afrika, hvor der i 1970’erne kun var trehundrede tilbage, nu vokser bestanden til flere tusinde takket være en fælles indsats.