Den amerikanske søvnforsker Robert Stickgold sammenligner en mand, der sparer tid ved at lade være med at sove, med en mand, der kommer løbende med sin cykel, fordi han har så travlt, at han ikke har tid til at sætte sig op på den. Det er vigtigt, at de unge forstår, at den tid, de vinder ved at sove mindre om natten, taber de så rigeligt ved at være ineffektive og ubeslutsomme om dagen. Med fire til seks timers søvn i bagagen er der ikke noget til at sige til at de falder i søvn i skolen og tyer til kaffe og energidrikke, der er fulde af sukker og koffein. Red Bull f.eks. giver kortvarige vinger og er en tikkende symptombehandlingsbombe. “Mange unge går med bukserne nede om bagdelen, måske er det symptomer på for lidt søvn; de var i gang med at tage bukserne på og så faldt de i søvn!” siger Chris.

Sund søvn

Vi sover i ca. en trediedel af vores liv. Søvn er lige så vigtig som at få mad.

Små børn sover 70 pct. af tiden, mens de vokser og hjernen udvikler sig.

Når vi vokser op har vi brug for mindre søvn, dog fraset teenageårene, når hoved og krop arbejder på højtryk.

Den normale sunde søvn indeholder forskellige etaper og faser. Først er der indslumringsfasen, hvor vi slapper gradvist mere og mere af, og som går over i den dybe regenerative søvn, hvor hjernebølgerne svinger langsommere, kropstemperatur, puls, og stofskifte falder og musklerne afslappes. Vi sover dybest ca. halvanden-to timer efter vi er faldet i søvn. Herefter svinger vi op til doverfladen igen i REM (Rapid Eye Movement) søvnen, hvor hjernebølgerne er næsten som når vi er vågne, men kroppen er afslappet. Det er her vi dømmer og hjernen laver nye og ekstra forbindelser. REM søvnen har afgørende betydning for vores fantasi, sociale indlæring og kreativitet. Der er fire-fem REM-perioder i løbet af natten. Når vi sover slukkes for vores bevisthed og sanser, undtagen hørelsen. Når vi drømmer, ordnes og lagres dagens informationerne. Hvis ikke vi får søvn, kan vi ikke lære noget nyt.

Under søvn renses hjernen af hjernevæsken. Hvis vi ikke sover, vil affaldsstofferne ophobes i hjernen, og dermed øge risikoen for Alzheimer, slagtilfælde og demens.

Det er bydende nødvendigt at give krop og hjerne tid til at restituere og genopbygge sig selv. Dette er en forudsætning for bl.a. et velfungerende immunforsvar.

Blå lys på skærmen på telefon, TV, computer og tablets bremser kroppens naturlige rytme og gør det sværere at falde i søvn. Mange falder i søvn til TV eller med mobilen i hånden, og der er ikke noget at sige til at de er trætte og udmattede i løbet af dagen.

Udtrykket at “vi sover på det” er i den grad en sandhed. Mange kender det at vågne op med løsningen på et problem eller nye ideer om morgenen efter at hjernen har lagret og ordnet alle indtrykkene og vi ser med friske nypudsede øjne på tingene.

Myten om” at vi kan sove når vi bliver gamle “ holder derfor ikke. Vi har allesammen uanset alder brug for søvn, ikke kun for skønheden, men især for vor intelligens og kreativitet.