Jod – et livsvigtigt og oftest overset spormineral
Kan du huske da vi som børn fik brun jod på de skrabede knæ og albuer ? Det sved, men rent blev det. Vi ved at jod renser og desinficerer. I skjoldbruskkirtlen er tilstrækkeligt med jod nødvendigt for at danne stofskiftehormonerne, men jod indgår i langt flere livsvigtige processer i kroppen. Faktisk har kvindernes æggestokke den næsthøjeste koncentration af jod i kroppen, efter skjoldbruskkirtlen.
Kroppen er i stand til at overleve godt og længe, når den får tilført de basale næringsstoffer, herunder også jod. Ifølge Dr. David Brownstein, der er en af de førende forskere i jod og jods betydning for vores sundhed, har flere og flere, helt op til 95 % af os for lavt jodniveau.